Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmarks formål og forbindelser
Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark er en ny storloge, stiftet d. 3 november 2007. Storlogen har derfor endnu ikke opnået anerkendelse fra andre storloger. Storlogen er stiftet med det formål at værne om og bevare rent, gammelt frimureri i Danmark.
Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark anerkender alle storloger, som er anerkendt af Den Forenede Storloge af England og arbejder på, indadtil gennem regulært frimurerisk arbejde og udadtil via en fremstrakt hånd, at etablere samarbejde og dermed opnå anerkendelse fra det internationale frimurersamfund. Dette forventes at ske inden for en overskuelig tid, idet storlogen opfylder samtlige 8 fastlagte principper for en anerkendelse. Indtil en sådan anerkendelse er en realitet, er det ikke tilladt brødre fra anerkendte frimurerorganisationer at aflægge besøg i storlogens loger, og på samme måde har storlogens brødre ikke tilladelse til at besøge loger tilhørende anerkendte storloger.
Storlogerne i England, Irland og Skotland enedes i august 1938 om - hver især - at udstede en erklæring fuldstændig ens i ordlyden bortset fra den udstedende Storloges navn, som forekommer hele vejen igennem den respektive erklæring.
Denne erklæring tilslutter Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark sig fuldstændigt og antager den derfor – med de nødvendige sproglige og andre rettelser – som sin egen.
Erklæringen, som bærer overskriften ‘Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmarks Formål og Forbindelser’, er formuleret som følger:
1. Fra tid til anden har Den Forenede Storloge af England, som al ægte frimureris ophav, anset det for ønskeligt i præcis form at gøre rede for frimureriets formål, således som disse til stadighed har været praktiseret under denne Storloges jurisdiktion siden dens start som en organiseret forsamling i 1717. Ligeledes har den ønsket at definere de principper, som er gældende for dens forhold til andre Storloger, med hvilke den står i broderlig forbindelse.
2. I lyset af modtagne indsigelser og af erklæringer fremsat i den seneste tid, som har fordrejet eller tilsløret ægte frimureris sande formål, anses det endnu engang for at være nødvendigt at understrege visse af Storlogens grundlæggende principper.
3. Den første betingelse, for adgang til og medlemskab af Storlogen, er en tro på et Højeste Væsen, dvs. en tro på Guds eksistens. Dette er et ubetinget krav, som ikke kan gøres til genstand for noget kompromis.
4. Bibelen, som af frimurerne omtales som Den Hellige Skrift, er altid åben, når logen arbejder. Det forlanges af enhver kandidat, at han skal aflægge sin forpligtelse på denne bog, eller på Den Hellige Bog, som af dét trossamfund, han tilhører, anses for at helliggøre den ed eller det løfte, som aflægges på den.
5. Det er allerede fra begyndelsen på det strengeste forbudt for enhver, som træder ind i frimureriet, at støtte nogen handling, som måtte gå i retning af at undergrave eller omstyrte samfundets fred og gode orden. Han må udvise tilbørlig lydighed mod lovene i et hvilket som helst land, han måtte bo i, eller som måtte yde ham beskyttelse, og han må aldrig være forsømmelig i den troskab, han er herskeren i sit fædreland skyldig.
6. Medens den danske storloge således indskærper ethvert af sine medlemmer pligten til at udvise loyalitet og borgersind, overlader den til den enkelte, retten til at have sin egen opfattelse med hensyn til offentlige anliggender. Men hverken i nogen loge, eller på noget andet tidspunkt i sin egenskab af frimurer, er det ham tilladt at diskutere eller fremsætte sin opfattelse af teologiske eller politiske spørgsmål.
7. Storlogen vil altid konsekvent afslå at give udtryk for nogen som helst stillingtagen i spørgsmål vedrørende udenrigs– eller indenrigspolitik, det være sig hjemme eller i udlandet, og den vil ikke tillade, at dens navn forbindes med nogen handling, hvor humanitær den end synes at fremtræde, som bryder den uforanderlige politik, der går ud på at holde sig på afstand af ethvert spørgsmål, som har indflydelse på forholdet mellem én regering og en anden, eller mellem politiske partier, såvel som om spørgsmål vedrørende rivaliserende teorier om måden at regere et land på.
8. Storlogen er klar over, at der findes samfund, som betegner sig som frimurere uden at fastholde disse principper, og så længe denne indstilling fastholdes, afslår Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark absolut at have nogen som helst forbindelse med sådanne samfund eller at betragte dem som frimurere.
9. Storlogen er en i religiøs sammenhæng uafhængig forsamling, som praktiserer frimureri inden for de tre grader, og kun indenfor de grænser, som i dens konstitution er betegnet som ‘Rent Gammelt Mureri’. Den anerkender ikke eksistensen af nogen overordnet frimurerisk myndighed, hvad end den måtte kalde sig.
10. Storlogen afslår, og vil fortsat afslå, at deltage i konferencer med såkaldte internationale foreninger, som, samtidig med at de påstår at repræsentere frimureri, giver adgang til medlemskab for samfund, der undlader at handle nøje i overensstemmelse med de principper, på hvilke Storlogen er grundlagt. Storlogen anerkender ikke en sådan påstand, ligesom dets synspunkter heller ikke kan repræsenteres af en sådan forening.
11. Der er intet hemmeligt med hensyn til frimureriets grundlæggende principper, hvoraf nogle er blevet fremsat ovenfor. Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark vil altid anerkende de storloger, som bekender sig til og praktiserer, og som kan bevise, at de konsekvent har bekendt sig til og praktiseret disse fastsatte og uændrede principper, men den vil under ingen omstændigheder gå ind i en diskussion med henblik på en ny og ændret tolkning af disse. De må accepteres og praktiseres helhjertet og i deres fulde udstrækning af dem, som ønsker at blive anerkendt som frimurere i loger under Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark.
*********************
Storlogen af England er blevet spurgt, om den stadig står ved denne erklæring, særlig med henblik på pkt. 7.
Storlogen af England svarede, at den står ved hvert ord i erklæringen, og den har siden spurgt Storlogerne i Irland og Skotland om deres mening.
En konference er blevet afholdt mellem de tre storloger, og alle har ufortøvet på ny bekræftet den erklæring, som blev fremsat i 1938. Der er indtil denne dag intet sket, som kunne give dem anledning til at fravige denne indstilling.
Hvis frimureriet blot én gang afveg fra sin kurs ved at give udtryk for en stillingtagen til politiske eller teologiske spørgsmål, ville det ikke blot blive anmodet om offentligt at godkende eller fordømme en hvilken som helst bevægelse, som måtte opstå i fremtiden, men ville også selv sprede uenighed blandt sine egne medlemmer.
De tre storloger er overbeviste om, at det kun er ved en urokkelig lydighed mod denne politik, at frimureriet har overlevet den ydre verdens stadigt skiftende doktriner, og er nødt til at fastslå deres fuldstændige misbilligelse af en hvilken som helst handling, som kan gå i retning af at tillade den mindste afvigelse fra frimureriets grundlæggende principper.
